Aeros - Louis Poulsen
Beskrivelse:
Design
Ross Lovegrove
Koncept
Aeros påkalder sig øjeblikkelig opmærksomhed. Et æterisk og svævende objekt, der med sin fint perforerede overflade er lysende og samtidig afskærmet. Aeros udstråler mystik og besidder en skønhed, som giver associationer om byzantinsk udsmykning. Aeros er samtidig ultramoderne, og armaturets avancerede udformning indebar store udfordringer for den tekniske fremstilling. Med sin skulpturelle skønhed, sin afskærmede lyskilde og behagelige lysudsendelse imødekommer Aeros alle krav i Louis Poulsens belysningsfilosofi. Aeros er hovedsageligt konstrueret til at hænge forholdsvist lavt over borde, men kan med godt resultat tillige monteres højere. Armaturet er anvendeligt i private interiører og i professionelt regi – eksempelvis i mødelokaler, restauranter, barer og receptioner.
Overflade
Titaniumfarve, anodiseret.